Cykelkurser, lektiehjælp, viden om udlændingelov, job og arbejdsmarked. Kun fantasien sætter grænser for, hvad frivillige i Dansk Flygtningehjælp kan tilbyde etniske minoriteter.
Det 4.000 mand store netværk, som er fordelt over hele landet, udvikler hele tiden nye tilbud og ideer, som er med til at gøre det lettere for etniske minoriteter at sætte deres ressourcer i spil og finde sig til rette i Danmark. Du finder link til en oversigt over grupperne i boksen til venstre.
Samarbejdsaftale
De mange frivillige er organiseret i selvstændige foreninger og netværk, som har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. Heri forpligter de sig til at arbejde under nogle fastlagte etiske retningslinjer. Til gengæld får de konsulentstøtte, kursustilbud og informationsmaterialer fra Dansk Flygtningehjælp.
Vil du være frivillig?
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af det landsdækkende netværk, er du velkommen til enten at kontakte vores regionale konsulent i dit område, eller at tilmelde dig direkte her på siden.






