Der er mange måder at lære sprog på. Hvis det ind imellem bliver for tungt at sidde over bøgerne, kan du foreslå et spil.
Scrabble
Spillet fremmer staveevnen og udvider ordforrådet. Deltagerne skal udnytte 7 tilfældige bogstaver bedst muligt. Deltagerne skiftes til at danne ord ligesom i krydsord. De får point for ordene og konkurrerer om at score ekstra point ved hjælp af præmiefelter. Når spillet er slut, vinder den deltager der har scoret flest point.
ABC Bogstavsuppe
Pædagogisk spil hvor man skal fange bogstaverne i en roterende gryde for at danne små ord. Den som først danner et lille ord på kortet, har vundet runden. For 2-4 spillere. Fås i BR til 129.75 kr. Men man kan også selv lave nogle opgaver. I
Memory med ord
Memory er et huskespil som normalt bruges til at træne hukommelsen via billeder. Spillet kan dog også udvides til at træne ord. Lav et antal brikker og skriv nogle ord på dem (sværhedsgraden kan varieres). Der skal være to ens udgaver af alle brikkerne. Læg brikkerne på et bord med bagsiden opad. Hver ‘spiller’ vender en brik og så gælder det om at huske ordene og hvor de to brikker lå. Spillet kan også bruges til at træne fremmedsprog som tysk og engelsk. I en mere avanceret udgave kan spillet bruges til at træne synonymer eller antonymer (ord med modsat betydning; fx rig - fattig).
Skibet er ladet med
Alle sidder i en rundkreds. En kaster en blød bold og siger fx: ‘Skibet er ladet med s’ til en af de andre i rundkredsen. Den, der griber bolden siger et ord, der begynder med s og skal herefter kaste til en anden i rundkredsen, som enten siger et nyt ord med ‘s’ eller får et nyt ord at sige et bogstav med. Kan varieres - fx til kategorier: ‘Skibet er ladet med sportsgrene, lande, popstjerner’ osv.
Højtlæsning
Mange børn får ikke læst højt af deres forældre så ofte. En dag i ferien kan lektiehjælpen bruges til at læse historier højt. Det kan fx være historier af H.C. Andersen, Astrid Lindgren osv.




