Vis, at I kommer af lyst
Som nævnt er det kommunens opgave at sørge for, at alle formelle og praktiske ting er i orden. Derfor vil de nyankomne flygtninge sikkert have travlt de første dage. Dertil kommer, at de sikkert stadig er trætte efter rejsen, at alting er nyt og anderledes end de troede, at de er ivrige efter at ‘komme i gang’ og samtidig usikre på, hvad der skal ske. Det er kort og godt en meget forvirrende periode for de fleste nyankomne, og som frivillige skal man passe på ikke at ville fylde for meget på. Kommunens medarbejder har et program, der skal  gennemføres inden for en bestemt tid. Det har de frivillige ikke. De frivillige kan tage udgangspunkt i flygtningenes behov her og nu og lade det styre, hvad der skal ske. Det vigtigste er, at I viser, at I kommer, fordi I har lyst.

Tjek deres forståelse
De første dage vil Integrationsmedarbejderen fylde FN-flygtningene med informationer – også om ting, de måske ikke kender til i forvejen: Huslejekontrakt, vaskekælder, affaldssortering, á conto varmeregning,
etableringshjælp, sprogskole o.s.v. Selv om integrationsmedarbejderen bruger tolk er det langt fra sikkert, at flygtningene forstår – eller husker – det hele. Der er mange af de praktiske ting, der vil være behov for at få vist flere gange, og der kan de frivillige være en stor hjælp.

• Giv en hånd med opvasken: Er det opvaskemiddel, der bliver brugt og ikke noget, der er beregnet til at fjerne kalk fra fliser?
• Gå med ud med affaldet: Bliver det placeret det rigtige sted?
• Gå med ned med vasketøjet: Hvilket vaskeprogram skal man vælge?

Lav klare aftaler
Lav klare aftaler om jeres besøg og lav en ny aftale i tilfælde af aflysning. Flygtningene kender ikke til dansk skik og brug omkring aftaler og aflysninger. Som frivillig kan man ikke forvente at flygtningen tager initiativ til at lave en aftale. Måske vil man som frivillig også opleve at en aftale ikke altid bliver opfattet som en aftale af flygtningen.Det skyldes ikke uhøflighed men uvidenhed om, hvad vi i Danmark lægger i dette at have en aftale. Snak om, hvad invitationer og aftaler betyder i Danmark – der er ingen, der ønsker at være uhøflige. Man kan f.eks. fortælle, at man også laver aftaler med sin egen familie og nære venner, og hvad der skal til, før man aflyser dem.

El og varme
For de fleste FN-flygtninge føles klimaet i Danmark koldt. De færreste kender til centralvarme, radiatorer og termostatstyring, men skruer op for varmen når de fryser. På et tidspunkt bliver der for varmt i stuen, og så bliver vinduet åbnet. Nu er temperaturen fin og man er glad – lige indtil årets opgørelse kommer hen på foråret sammen med en regning på tusindvis af kroner. Mange kan slet ikke forstå det, for de ved at de har betalt for varme men har ikke forstået begrebet ‘a conto’. For nogle er køleskabe og frysere også uvante ting. Èn familie havde forstået at de skulle spare på strømmen, så de slukkede for fryseren i perioder på 3-4 dage ad gangen. Hjælp med at styre radiatorer og udluftning og hjælp med at huske at slukke lyset i rum man ikke er i.

Hjælp med at købe ind
Inden ankomsten er boligen blevet udstyret med det aller mest nødvendige, men de fleste integrationsmedarbejdere vil helst overlade til flygtningene selv at indkøbe det, de synes, de har behov for. Tilbyd gerne at tage med når der skal købes møbler, tøj og husgeråd, men husk at flygtningene bedst selv ved, hvad de vil have. Et køkkenredskab kan være helt nødvendigt for én person og totalt ligegyldigt for en anden. De fleste danskere synes at en osteskærer er uundværlig, men de bruges dårligt nok udenfor Danmark. Til gengæld er det de færreste danske familier, der som noget af det første anskaffer en riskoger. Det er i det hele taget en god idé at huske, at ens opgave som frivillig ikke er at ‘pådutte’ flygtningene ens egne holdninger og måder at gøre ting på. Ved at invitere flygtningene hjem til sig selv kan de frivillige vise, hvordan de selv bor og indretter sig, men man må respektere, at flygtningene ikke nødvendigvis ønsker at leve på samme måde.