Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper kan både være organiseret i et løst netværk eller i en mere formel forening. Fælles for dem alle er, at de har en kontaktperson og en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp
Samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp
Grundlaget for alle frivilliggruppers arbejde er, at grupperne indgår en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. I den aftale findes informationer om Dansk Flygtningehjælps formål og grundlag samt retningslinjer for det frivillige arbejde.
Aftale om frivilligt arbejde
Desuden underskriver hver frivillig en ‘Aftale om frivilligt arbejde’, hvori de forpligter sig på at arbejde efter Dansk Flygtningehjælps retningslinjer for frivilligt arbejde og giver tilladelse til, at Dansk Flygtningehjælp indhenter de lovpligtige børneattester, som vedrører strafferetsligeforhold begået mod børn og unge under 15 år.
Enkel organisering
Der er mange forskellige måder at organisere frivilliggruppen på. Hvilken organisering, man vælger, afhænger meget af temperament, gruppens størrelse, hvilket boligområde/skole man er i, samt hvilke samarbejdspartnere man har osv. Det vigtigste er, at organiseringen er så enkel som muligt. Der er ingen grund til, at kontaktpersonen bukker under fordi organisering optager for meget tid og for mange ressourcer. Få evt. rådgivning hos jeres regionale konsulent om, hvordan I organiserer jer bedst muligt.
Kontaktpersonen
Alle frivilligrupper er bygget op omkring en kontaktperson, som står for kontakten til de enkelte frivillige, Dansk Flygtningehjælp og andre samarbejdspartnere. Kontaktpersonen er typisk den, der besvarer henvendelser fra folk, som er interesserede i at starte som frivillige, tager imod nye frivillige og sørger for at der bliver indgået ‘aftale om frivilligt arbejde’ samt indhenter samtykkeerklæringer vedrørende børneattester. Kontaktpersonen informerer desuden Dansk Flygtningehjælp om, hvorvidt der er brug for flere frivillige. Har kontaktpersonen tid og lyst, kan han/hun også påtage sig andre opgaver: fx arrangere en middag for de frivillige i gruppen eller undersøge muligheder for at tage på udflugter. Det skal dog understreges, at alle frivillige kan iværksætte aktiviteter! Kontaktpersonens opgaver kan deles ud på flere personer.
Koordinationsgruppe/bestyrelse
Mange frivilliggrupper er organiseret omkring en slags styregruppe, som enten har en løsere organisering (koordinationsgruppe) eller en decideret forening. Fordelen ved at være en koordinationsgrupper er, at det er mere uformelt. Til gengæld kan man søge flere midler, hvis man er en forening. Tal med jeres regionale konsulent om, hvad den bedste organisering er for jer.
Husværter
I mange frivilliggrupper har man nogle såkaldte ’Husværter’, som har til opgave at stå for det praktiske i åbningstiden. Det kan f.eks. være at låse op, lave kaffe og rydde op. Derudover tager de imod afbud fra de frivillige, som er blevet forhindret i at dukke op. De sørger for at fortælle kontaktpersonen, om der er brug for flere frivillige. Husværtordningen er især en god ide i frivilliggrupper, som holder åbent flere dage om ugen, og hvor der er mange børn og frivillige.
