Mulighed for indflydelse

manchet

Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp har du mulighed for at præge organisationens beslutninger og politikker ved at lade dig vælge til arbejde i diverse udvalg. Alle frivillige, der har en kontakt med en frivilliggruppe, rådgivning eller DFUNK-gruppe under Dansk Flygtningehjælp, kan stille op til Repræsentantskabet og Frivilligudvalget. 

Repræsentantskabet
Dansk Flygtningehjælps højeste myndighed er Repræsentantskabet. Her sidder 3 repræsentanter fra hver medlemsorganisation, seks frivillige valgt af frivillignetværket samt Forretningsudvalget. Repræsentantskabet holder møde en gang årligt i maj eller juni. Det er her, at der tages beslutninger om Flygtningehjælpens politikker, strategier og hovedindsatsområder. Hver medlemsorganisation har en stemme.

Frivilligudvalget
Frivilligudvalget fungerer som idéforum for Dansk Flygtningehjælps frivilligarbejde. Udvalget, der består af ti frivillige valgt af frivillignetværket, kan som rådgivende overfor Forretningsudvalget afgive indstillinger til Forretningsudvalget om spørgsmål af principiel karakter inden for frivilligområdet. Frivilligudvalget kan endvidere give input til regionale temamøder, og Regionsmøder. Frivilligudvalget kan også tage emner op om vilkår og rammer for det frivillige arbejde generelt og mødes med generalsekretæren i forbindelse med udvalgsmødet. Frivilligudvalget behandler tillige ansøgninger til Frivilligpuljen, der yder tilskud til særlige aktiviteter i frivilliggrupperne. Frivilligpuljen er på 100.000 kr. Dansk Flygtningehjælp varetager sekretariatsfunktionen for udvalget.
Udvalget mødes ca. 4 - 6 gange om året fra kl. 14.00 – 17.30. Møderne afholdes som udgangspunkt på Dansk Flygtningehjælps hovedkontor i København.

Hvordan stiller man op?
Valg til Repræsentantskabet og Frivilligudvalget sker på et Regionsmøde. Valget skal finde sted inden udgangen af marts måned. Regionskonsulenten skal i forbindelse med indkaldelse til Regionsmøde oplyse om, at der afholdes valg til Repræsentantskab og Frivilligudvalg. Indkaldelse udsendes senest 1 måned før afholdelse af Regionsmøde til alle frivillige i regionen og til formanden for DFUNKs regionsforening.
Notatet ”Hvad indebærer det at være medlem af Repræsentantskabet, Frivilligudvalget og Asyludvalget?” udsendes sammen med indkaldelse til Regionsmøde.

Hvordan foregår afstemningen?
Valg til Repræsentantskabet og Frivilligudvalget sker enten på et Regionsmøde, via nettet eller i en kombination. Valget skal finde sted inden udgangen af marts måned. Du vil få besked fra din Regionskonsulent om, hvordan valget afholdes i din region. Såfremt afstemningen afholdes i forbindelse med et Regionsmøde skal konsulenten i forbindelse med indkaldelse til Regionsmøde oplyse om, at der afholdes valg til Repræsentantskab og Frivilligudvalg.

Hvor mange skal vælges?
Der vælges 2 repræsentanter i hver af de 5 regioner til Frivilligudvalget, så udvalget kommer til at bestå at 10 medlemmer. Valgperioden er 2 år. Der vælges én ny person om året så der sker en rotation. Der vælges en suppleant i hver region.
Som en overgangsordning første gang der er valg efter ny procedure, vælges der 2 repræsentanter. Den repræsentant der får flest stemmer vælges for 2 år og den repræsentant, der får næst flest stemmer vælges for 1 år.

Der vælges yderligere 1 repræsentant til Repræsentantskabet. Region Hovedstaden vælger 2 personer, der i alt vælges 6 repræsentanter til Repræsentantskabet.
Hver region vælger en suppleant til repræsentantskabet, hvoraf der trækkes lod om rækkefølgen af de 5, da nuværende valgregler kun kræver 3 suppleanter.

Frivilligudvalget udpeger medlemmer og suppleanter til andre relevante udvalg i DFH, herunder Asyludvalget.

Hvordan foregår afstemningen?
Der udarbejdes på Regionsmødet to stemmesedler til henholdsvis Repræsentantskabet og Frivilligudvalget..På hver stemmeseddel skrives navnene på de kandidater, der ønsker at opstille.

Hvem er valgt?
Til Repræsentantskabet er den person valgt, der har opnået flest stemmer blandt de opstillede kandidater på Regionsmødet. Region Hovedstaden skal vælge to repræsentanter til Repræsentantskabet, så her er det de to personer, der har opnået flest og næst flest stemmer, der er valgt. På den måde findes de 6 personer, der er valgt til Repræsentantskabet. Hver region vælger tillige en suppleant til Repræsentantskabet, hvoraf der trækkes lod om rækkefølgen af de 5, da nuværende valgregler kun kræver 3 suppleanter.
Suppleanterne indtræder, såfremt en person ophører med at være frivillig i Dansk Flygtningehjælp.

Til Frivilligudvalget er de 2 personer valgt, der opnår flest og næst flest stemmer blandt de opstillede kandidater. På den måde findes de 10 personer, der er valgt til Frivilligudvalget. Første gang der er valg efter ny procedure er den person, der får flest stemmer valgt for 2 år og den person, der får næst flest stemmer valgt for 1 år.
Den person, der herefter opnår tredje flest stemmer er suppleant. Suppleanterne indtræder, såfremt en person ophører med at være frivillig i Dansk Flygtningehjælp.

De valgte personer ti, såvel Frivilligudvalget som Repræsentantskabet repræsenterer Dansk Flygtningehjælps landsdækkende frivillige integrationsnetværk.