Det frivillige arbejde i Region Hovedstaden
Dansk Flygtningehjælps frivillige aktiviteter i Region Hovedstaden tæller over 1800 frivillige fordelt på cirka 80 frivilliggrupper. I menuen til højre kan du downloade en oversigt over aktiviteterne i København og på Frederiksberg, opdelt efter aktivitetstype.
Eller klik her for at komme til listen over alle frivilliggrupper i regionen.
Nedenfor kan du læse om:
- FONH (Flygtningehjælpens Oplysnings- og Netværksforening i Hovedstadsregionen)
- Informationsmøder for nye frivillige
FONH - Flygtningehjælpens Oplysnings- og Netværksforening i Hovedstaden

FONH (Flygtningehjælpens Oplysnings- og Netværksforening i Hovedstadsregionen) er en forening for alle frivillige i Dansk Flygtningehjælp i Region Hovedstaden.
FONH har fokus på at inddraget frivillige i etableringen af events og aktiviteter, der dels bidrager til generel oplysning om flygtningesagen og integration, og dels styrker netværksdannelsen mellem de forskellige frivilliggrupper i regionen. En fast del af FONHs arbejde er at planlægge og gennemføre den halvårlige Netværksdag for alle frivillige i regionen. Derudover planlægges der debatmøder, workshops og sociale arrangementer for frivillige i regionen.
Som medlem af FONH får du:
- Gratis adgang til Netværksdagen hvert halvår
- Mulighed for at øve indflydelse på, hvilke oplysnings- og netværksaktiviteter FONH skal sætte i værk
- Mulighed for at deltage i diverse netværksarrangementer, som FONH vil stå for – fx fælles skovtur, mv.
- Er medvirkende til at få styrket netværket i regionen samt udbrede kendskabet til DFH’s arbejde samt flygtninge- og indvandreres vilkår
Kontingentet for at være medlem af FONH er 50 kroner for halvårligt medlemskab og 75 kroner for et årsmedlemskab.
FONHs bestyrelse består af Jacob Christoffer Pedersen (formand), Rose Løvgren (næstformand), Susanne Andersen (kasserer), Tim Alexander Stojanovic (sekretær), Kay Geels samt Kristian Jørgensen.
Hvis du gerne vil vide mere om FONH og muligheden for at deltage i aktiviteterne, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen på email: fonh2010@gmail.com.
Informationsmøder for nye frivillige
En gang om måneden holder vi informationsmøde for nye frivillige og interesserede. Her får du et overblik over de forskellige aktiviteter i regionen og information om Dansk Flygtningehjælps forventninger og tilbud til frivillige.
I foråret 2012 holder vi informationsmøder den sidste torsdag hver måned:
- Torsdag den 26. januar
- Torsdag den 23. februar
- Torsdag den 29. marts
- Torsdag den 26. april
- Torsdag den 31. maj
Alle møder holdes i Frivillighuset på Nørrebrogade 32 (indgang i porten) kl. 19.00-20.30.
Tilmelding er ikke nødvendig, men velkommen. Skriv til blivfrivilligkbh@drc.dk).




