Cameroun

Baggrund

Dansk Flygtningehjælp åbnede et landekontor i Cameroun i oktober 2017. beslutningen om at implementere humanitære programmer i Cameroun blev taget på baggrund af en undersøgelse, der blev foretaget i maj 2017 og som viste, at der var talrige kriser i landet.

Cameroun kæmper med konsekvenserne af konflikten i den Centralafrikanske Republik, der har foregået langs den østlige grænse siden 2013 og konsekvenserne af Boko Haram-konflikten, der har foregået langs den nordvestlige grænse siden 2014. De socioøkonomiske og sikkerhedsmæssige kontekster er blevet værre og presset på ressourcer og infrastruktur er blevet større. Dette har ført til større usikkerhed omkring mad, underernæring og gjort at flere bliver udsat for sikkerhedsrisici.

Per september 2017 var 88.672 nigerianske flygtninge og 216.617 flygtninge fra den Centralafrikanske Republik blevet tvunget til at flygte fra deres hjem og søge sikkerhed i Cameroun. Yderligere 235.913 mennesker fra Cameroun er internt fordrevne i deres eget land.

Dansk Flygtningehjælps undersøgelse viste at der foregår mange børneægteskaber med unge piger under 16, både blandt flygtningene og værtsbefolkningerne. Børneægteskaber i Cameroun lader til at eksistere både af kulturelle årsager og som en negativ måde at håndtere de usikre leveforhold på. Manglen på personpapirer gør også mange mennesker, særligt flygtninge, sårbare overfor at blive statsløse. Nyfødte bliver ikke systematisk registreret da der mangler opmærksomhed om, hvor vigtig denne procedure er. Landsbyer og samlinger ligger ofte langt fra rådhuse og andre myndigheder, og det betyder at der er brug for adgang til transport.  Det koster derfor indirekte mange penge at blive registreret korrekt, selvom registrering i sig selv officielt er gratis. Udover det har flygtningenes tilstedeværelse øget presset på ressourcer, der i forvejen er sjældne og særligt græsområder er hårdt ramt. Den sociale sammenhæng er derfor skrøbelig, og dette øger risikoen for spændinger mellem flygtningene og værtsbefolkningerne. Der er også meget usikkerhed, generelt, på grund af risikoen for kidnapning, krav om løsesum, ulovlig skatteopkræven og kontrolposter. Dette har fået flere til at oprette vagtkommiteer, der bliver registreret hos de lokale myndigheder og er ansvarlige for at deres områder er sikre.

Dansk Flygtningehjælps pilotprojket i Cameroun går på at indsamel og analyse information om konfliktdynamikker og sikkerhedsrisici, inklusive de bevægelser, der er på tværs af grænsen mellem den Centralafrikanske Republik og Cameroun. Dette vil gøre det muligt at informere fremtidige humanitære programmer og styrke miljøet, de udsatte mennesker lever i i Cameroun.

Snapshot af Dansk Flygtningehjælps aktiviteter

  • Sikkerhedsmonitorering og tilbud om individuel hjælp til beskyttelse (IPA – Individual Protection Assistance) til sårbare grupper
  • Konfliktanalyse, der har til mål at dokumentere og analysere spændinger og konfliktdynamikker bland lokale samfund samt sikkerhedsrisici
  • Tilbud om hjælp til beskyttelse (psykosocial støtte, juridisk hjælp og rådgivning fra advokat og IPA) i community centre

Hvornår, hvor og hvor mange?

  • Dansk Flygtningehjælp har været officielt til stede i Cameroun siden midtoktober 2017
  • Dansk Flygtningehjælp opererer i Adamawa-regionen (siden oktober 2017) og den nordligste region (fra 2018)
  • 1500 direkte modtagere (flygtninge og værtsbefolkning) af sikkerhedsmonitorering og konfliktanalyse
  • 38 modtagere af IPA
  • 10 organisationer involveret i workshops om konfliktanalyse
  • 200 modtagere af psykosocial støtte, juridisk hjælp og advokatrådgivning og IPA i to community centre