Mali

Baggrund

Algier-fredsaftalen, der blev underskrevet den 15. juli 2015, står over for store udfordringer i forhold til at blive implementeret. Det har været svært at indsætte midlertidige myndigheder i det nordlige Mali, og udbredelse af våben, intern splittelse blandt væbnede grupper, radikale gruppers aktioner og frustrerede parter, der er blevet udelukket fra fredsaftalerne har alt sammen bidraget til den usikkerhed og stigende kriminalitet, der er i landet. Disse faktorer, koblet med strukturelle udfordringer, manglende tilstedeværelse af myndigheder i norden og tilbagevendende naturkatastrofer (som oversvømmelser og tørke), er med til at skabe en kompleks og ustabil humanitær kontekst.

FOKUS PÅ MADSIKKERHED, UNDERERNÆRING OG BESKYTTELSE

Madsikkerhed og underernæring

Krisen har forværret nogle af de problemer, der allerede eksisterede som mangel på mad og job til lokale samfund, internt fordrevne mennesker og hjemvendte. Særligt de mest fattige husstande er blevet ramt hårdt. Landbrugsarbejde, som er det område, flest arbejder med i det nordlige Mali er blevet meget hårdt ramt af konflikten og landbruget har ikke kunnet komme sig siden konflikten startede. Andre faktorer som dårlig infrastruktur gør det svært for husstande at vedligeholde en holdbar madproduktion, og udover det lider landet under tilbagevendende naturkatastrofer.

Ifølge Harmonized Framework Report fra marts 2017, lider 3,8 millioner mennesker under usikkerhed omkring mad i Mali – det er 300.000 flere end i 2016. I starten af 2015 så det ud til at situationen var ved at blive mere stabil, men de nye tal tyder på at det er blevet værre i løbet af det seneste år. Fem år efter krisen brød ud i det nordlige Mali er underernæring blandt børn i regionerne Gao (15,2%) og Timbuktu (15,7%) på alarmerende niveauer og tallene overstiger advarselstærsklerne (Humanitarian Bulletin, OCHA, august – november 2017).

Beskyttelse

Den humanitære respons er fortsat meget begrænset og mulighederne for beskyttelse og specialiseret sagsbehandling i Mali er ikke store. Endvidere bliver de eksisterende strukturer udfordret af mangel på ressourcer, færdigheder og kvalitet. Manglen på adgang til basale sociale ydelser, den væsentlige militarisering af landet og manglen på opmærksomhed på menneskerettigheder og manglen på frihed har resulteret i en stigning af krænkelser af menneskerettigheder, mishandling af børn og kønsbaseret vold. Krisen i Mali lander oven i strukturel skrøbelighed hvor skadelige kulturelle skikke som tidlige ægteskaber og mutilering af kvindelige kønsorganer i forvejen eksisterede og påvirkede befolkningen. I den første halvdel af 2017 var 68% af alle, der havde været udsat for kønsbaseret vold under 18 og 73% af dem havde ikke adgang til den rette sagsbehandling. Mindreårige bliver regelmæssigt optaget i væbnede grupper og det sårbare uddannelsessystem udsætter børn til yderligere farer.

Hvor arbejder vi.

Se kortet i fuld størrelse.

DANSKE FLYGTNINGEHJÆLPS INDGRIBEN I MALI

Madsikkerhed

I Timbuktu-regionen har Dansk Flygtningehjælp implementeret et omfattende madsikkerhedsprogram, der skal styrke husstande og samfund ved at koble nødhjælp og udvikling sammen og tackle strukturelle og langsigtede problemer. Programmet er designet omkring pengeoverførsler og understøttet af individuelle og samfundsbaserede aktiviteter som erneræringsundersøgelser, undervisning i landbrugsteknikker og samarbejder omkring gårde. Dette program, som er finansieret af ECHO, USAID/Food for Peace og European Union Trust Fund, er delvist implementeret gennem Alliance for Community Resilience, et konsortium bestående af syv internationale NGOer.

Beskyttelse

I Mali har Dansk Flygtningehjælp implementeret et ambitiøst beskyttelsesprogram, der er baseret på humanitær udvikling. Med støtte fra DANIDA yder Dansk Flygtningehjælp nødhjælp til internt fordrevne mennesker og værtsbefolkninger, og de arbejder også op at gøre samfundene mere modstandsdygtige med støtte fra SDC. Sidstnævnte projekt yder direkte hjælp til mennesker, der har været udsat for menneskerettighedskrænkelser og styrker samfundsbaseret og individuel beskyttelse både på det regionale og det nationale plan. Da der ikke findes meget data laver Dansk Flygtningehjælp også vurderinger i samfundene og kortlægger tilstedeværelsen af partnere, serviceydere og faciliteter.

Nedskalering af væbnet vold

Danish Demining Group (DDG) er Dansk Flygtningehjælps tekniske enhed, der specialiserer sig i humanitær minerydning, undervisning om farerne ved miner og nedskalering af væbnet vold.

I februar 2014 startede DDG et program for grænsesikkerhed og -håndtering i Sahel for at forbedre grænsesikkerheden i Liptako-Gourma-regionen, der ligger mellem Mali, Burkina Faso og Niger. DDG er nu i gang med at implementere anden fase af dette program, der skal fremme stabilitet, opbygge modstandsdygtighed og forebygge og forhindre væbnet vold ved at gøre samfundene mere sikre, forbedre grænsesikkerheden og udvikle samarbejde på tværs af grænser.

Læs mere om DDGs aktiviteter.

Mixed Migration research

Mali er et transitland, der skal håndtere et massivt mixed migration flow. På deres rejser er migranter og flygtninge udsat for forskellige farer og sikkerhedsrisici, som er dokumenterede af Mixed Migration Mechanism Monitoring initiative (4Mi) i Mali og Niger.

Find research og udgivelser om mixed migration her.