Henførende stedord, superlativer og andengradsligninger kan være svære nødder at knække. Særligt hvis ens mor og far ikke kan hjælpe.
Derfor tilbyder Dansk Flygtningehjælp lektiehjælp for børn og voksne med etnisk minoritetsbaggrund over hele landet. Lektiehjælpen foregår på skoler, biblioteker, kulturhuse, frivilligcentre m.m.
Frivillig lektiehjælper
Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp kan du hjælpe børn og voksne med at læse lektier. Vi forventer ikke, at du er ekspert i hverken dansk eller matematik. Du skal kunne det basale, og vide, hvornår du skal spørge andre.
Lektiehjælp giver godt humør
En af de frivillige, som giver lektiehjælp er Ada Prebensen fra Valby. Hun hjælper en gruppe somaliske kvinder med at lære dansk i en børnehave en gang om ugen. ”Man kan komme derned i dårligt humør, men når man går hjem, er man i godt humør. Det er utroligt livsbekræftende at være sammen med andre mennesker på den måde. Det er sjovt, at der sker noget”, siger Ada.
Forventninger
Som frivillig har du
tavshedspligt. Vi forventer, at du kan lægge tre timer hver anden uge i lektiehjælpen. Derudover skal du underskrive en
børneattest og arbejde efter de
retningslinjer, som er lagt for Dansk Flygtningehjælps frivillige arbejde.
Kontakt dine regionale konsulent
Hvis du har lyst til at give en hånd med i lektiehjælpen, hvor du bor, så kontakt din
regionale konsulent. Fra forsiden af Frivillignet finder du et link til en oversigt over frivilligrupper i dit lokalområde.





