Lesvos 2017 / DRC

Desværre er det rekordlave asyltal ikke en god nyhed

Antallet af asylansøgere i Danmark er på det laveste niveau i 11 år. Desværre er det ikke udtryk for, at færre er på flugt og har behov for beskyttelse, men snarere et udtryk for mangel på solidaritet og vilje til fælles løsninger. Det er der intet godt nyt i.
 
 

17.02.20

Af Charlotte Slente, Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

For nylig offentliggjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet nyheden om, at antallet af asylansøgere i Danmark i 2019 var det laveste i 11 år. Kun 2.716 mennesker søgte sidste år asyl i Danmark. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) var glad og udtalte, at »rekordlave asyltal er en god nyhed. Vores ressourcer bruges bedst ved at hjælpe flere og mere i nærområderne.«

Hvis vi vender blikket ud mod verden, er der til gengæld ikke meget at glæde sig over. Ifølge FN’s Flygtningeagentur, UNHCR, er antallet af flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne verden over steget fra 43,3 millioner i 2009 til 70,8 millioner i 2018. Over 25 millioner af dem er flygtet ud af deres eget land, og af dem befinder op mod 80 procent sig i mellem- og lavindkomstlande i nærområderne.

Det rekordlave asyltal i Danmark ville være en god nyhed, hvis det var udtryk for, at antallet af mennesker, der på verdensplan har brug for beskyttelse fra krig, vold og forfølgelse, var faldet lige så drastisk som antallet af asylansøgere i Danmark. Det ville være en god nyhed, hvis det var udtryk for, at nærområderne kunne yde tilstrækkelig beskyttelse til mennesker på flugt. Det ville være en god nyhed, hvis kvoteflygtningeordningen fungerede, og hvis der var en retfærdig og velfungerende global ansvarsfordeling. Men intet af det er tilfældet.

For sidste års lave asyltal er desværre ikke udtryk for, at færre mennesker verden over har brug for beskyttelse. Det kan tværtimod ses som et udtryk for et kortsigtet dansk og europæisk politisk fokus på at beskytte egne grænser frem for at beskytte mennesker gennem fælles løsninger.

Global løsning og fair fordeling

Europa – og Danmark – bør i stedet løfte vores del af ansvaret og udvise solidaritet ikke blot med de mennesker, der har behov for beskyttelse, men også med de lande, som i forvejen huser størstedelen af verdens flygtninge. Bæredygtige løsninger for mennesker på flugt forudsætter fælles globale løsninger og en fair fordeling af ansvar. Alle lande skal påtage sig et ansvar for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt, som er proportionelt med landets ressourcer og overskud. Når det ikke sker, og ganske få lande står med hele ansvaret, bliver mennesker på flugt ikke hjulpet og beskyttet, som de har behov for og ret til.

Danmark kan bidrage ved at opretholde adgangen til asyl i stedet for at lukke vores grænser. Vi kan vise opbakning til initiativer, der søger at omfordele de mennesker, som ankommer til EU’s eksterne grænser. Vi kan bakke op om redningsmissioner i Middelhavet - det er uacceptabelt, når både med flygtninge og migranter i ugevis nægtes adgang til at komme i sikker havn, og det underminerer Flygtningekonventionens anerkendelse af, at mennesker har ret til at søge asyl. Vi kan også løfte vores del af ansvaret ved at tilbyde genbosætning til de mest sårbare flygtninge i verden.

Ifølge UNHCR vil godt og vel 1,4 millioner flygtninge verden over have behov for genbosætning som kvoteflygtninge i 2020. Det burde ikke være en uoverstigelig opgave for verdenssamfundet at dele ansvaret for at løse denne opgave. Danmark har, trods faldende asyltal, ikke taget kvoteflygtninge siden 2016. Det er positivt, at regeringen nu har meddelt, at Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge, men vi mangler stadig at få at vide, hvor mange det vil dreje sig om, og hvornår de vil få mulighed for at blive budt velkommen. Danmark bør som et minimum genbosætte de 500 om året, som gældende lovgivning giver mulighed for – men det lave asylansøgertal burde give plads til at sætte kvoten op.

Danmark kan gøre mere. Vi kan gå forrest og bidrage til bæredygtige, fælles løsninger i EU. For hvis ikke Danmark løfter sin del af ansvaret, kan vi heller ikke forvente, at de lande i nærområderne, som i forvejen varetager den kæmpe opgave med at huse størstedelen af verdens flygtninge, gør det samme.

Dette indlæg blev bragt i forkortet udgave i Berlingske søndag d. 9. februar 2020.