Moria, Grækenland. Arkivfoto

Grækenland bør ikke stå alene med ansvaret

Opretholdelse af adgangen til at søge asyl er både en folkeretlig og moralsk pligt, men det er ikke et ansvar, som Grækenland bør stå alene med.
 
 

06.03.20

Af Charlotte Slente, Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Det er skræmmende at se flygtninge og migranter blive mødt med tåregas og overdreven brug af magt på grænsen mellem Tyrkiet og EU for at forhindre dem i at komme ind på græsk territorium.

Og det er foruroligende, at de græske myndigheder midlertidigt har suspenderet retten til at søge asyl.

Begge dele er i strid med både EU-lov og internationale konventioner, og det er en underminering af stærke europæiske værdier at nægte mennesker muligheden for at søge beskyttelse fra forfølgelse, krige og konflikter.

Men de nuværende begivenheder ved EUs ydre grænse kunne være undgået. De er i et betydeligt omfang en konsekvens af, at Grækenland og få andre lande siden 2015 i høj grad har stået alene med ansvaret for en svær situation, fordi de resterende lande i EU ikke har formået at finde sammen om langsigtede og solidariske løsninger.

Hvis EU havde brugt de forgangne år på at tage ved lære og sikret en ordentlig asylbehandling og en solidarisk omfordeling af asylansøgere, ville lande som Grækenland ikke stå alene med ansvaret. Europa ville være bedre rustet til at håndtere den nuværende situation – for håndterbar, det er den.

Opretholdelse af adgangen til at søge asyl er både en folkeretlig og moralsk pligt, men det er ikke et ansvar, som Grækenland bør stå alene med.

EU bør i fællesskab være i stand til at håndtere den nuværende situation på en ordentlig og ansvarlig måde. Det første skridt er at slippe krise- og undtagelsesretorikken og i stedet fokusere på beskyttelse, rettigheder og langsigtede løsninger, så flygtninge får adgang til den beskyttelse, de har krav på.

Der er i den grad behov for at holde hovedet koldt og først og fremmest fokusere på at beskytte mennesker – ikke kun grænser.

For selv om situationen på EUs grænse med Tyrkiet ser voldsom ud, er det vigtigt at huske proportionerne. Mens EU nu har fokus på at hjælpe Grækenland med at holde flygtninge og migranter ude, udspiller en voldsom humanitær krise sig i det nordvestlige Syrien, hvor op mod en million mennesker er drevet på flugt siden december, bogstaveligt talt trængt op i et hjørne uden mulighed for at søge i sikkerhed.

Det er vigtigt at pointere, at en stat naturligvis er i sin gode ret til at afvise ophold til mennesker, der ikke har behov for beskyttelse. Netop derfor er det så vigtigt at give adgang til en grundig og fair asylbehandling, så vi sikrer beskyttelse til de mennesker, der har behov. Det at krydse en grænse og søge asyl må aldrig blive en kriminel handling.

Dette debatindlæg blev bragt i Berlingske den 6. marts 2020