Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 15.marts en større udlændingepolitisk aftale. Aftalen udmøntes i en række lovændringer, som skal vedtages her i foråret og træde i kraft til sommer. Lovforslagene har ændringer i udlændingeloven, integrationsloven og valgloven.

Forringelse af rettigheder
Lovforslagene indeholder en række stramninger, der efter Flygtningehjælpens opfattelse vil modvirke integration og give en urimelig forringelse af  rettigheder og vilkår for flygtninge og familiesammenførte. Det gælder primært de foreslåede ændringer i udlændingeloven og valgloven.

Lettere for nogle, men sværere for andre
Reglerne for permanent opholdstilladelse strammes, så det på den ene side bliver lettere for ressource-stærke udlændinge at få en permanent opholdstilladelse, men på den anden side bliver væsentlig sværere for andre – og for nogle helt udelukket – at få trygheden i en tidsubegrænset opholdstilladelse.

De positive elementer
Der er også enkelte positive elementer i lovpakken. Det er bl.a. positivt, at man vil udvide den personkreds, der er omfattet af integrationsloven. Det betyder, at også EU-borgere og selvforsørgende ægtefæller kan få glæde af integrationstilbud i kommunerne. Derudover er det positivt, at den kommunale integrationsindsats bliver opdelt i differentierede forløb, der henvender sig til flygtninge og familiesammenførte på den ene side og indvandret arbejdskraft på den anden. Det giver bedre mulighed for at imødekomme målgruppernes forskellige behov.   

Hovedpunkterne i lovpakken er følgende:

1. Ændringer i udlændingeloven

Nye regler for permanent ophold:

Kravet om, hvor længe man skal have opholdt sig i Danmark, når man søger om permanent opholdstilladelse, nedsættes fra 7 år til minimum 4 år

Der indføres et pointsystem. Det betyder, at ansøgeren forud for ansøgningen skal have samlet mindst 100 point. 70 af disse point skal ansøgeren hente ved at opfylde en række ufravi-gelige krav i forhold til beskæftigelse, danskkundskaber, offentlige ydelser, gæld til det of-fentlige og kriminalitet. De sidste 30 point kan ansøgeren få ved at opfylde nogle nye supplerende betingelser. De supplerende betingelser er opdelt i to kategorier: ”Medborgerskab” og ”Integrationsrelevante kriterier”. Ansøgeren skal samle 15 point i hver af disse kategorier.

De ufravigelige krav skærpes i forhold til de nugældende regler: 

1. Man skal have haft mindst 2½ års fuldtidsbeskæftigelse 3 år forud for ansøgningen og man skal være i beskæftigelse på ansøgningstidspunktet. Perioder med uddannel-se inden for de 3 år tæller ikke med. Fleksjob tæller, men rummer problemer i for-hold til kravet om fuld tid. Der kan samles sammen på nedsat tid, men når kravet skal opfyldes inden for 3 år bliver minimum et gennemsnit på 30 timer.
2. Man må ikke have modtaget økonomisk hjælp efter aktivloven og integrationsloven i de seneste 3 år forud for ansøgningen. Det gælder også mindre enkeltstående ydelser, fx hjælp til en tandlægeregning, truckkørekort m.v.
3. Man må ikke have gæld til det offentlige, kun hvis der aftalt henstand og beløbet er under 100.000 kr.
4. Reglerne i forhold til kriminalitet skærpes. Man kan således få afslag på sin ansøgning om permanent opholdstilladelse, hvis man har pådraget sig 1½ års ubetinget fængsel. Derudover øges karenstiden, det vil f.eks. sige, at frihedsstraf på 60 dages ubetinget fængsel kan uløse en karensperiode på otte år. Man må altså vente yderli-gere otte år, før man kan få permanent opholdstilladelse. 
5. Danskkravet er fortsat bestået prøve i Dansk 2

De nye supplerende betingelser:

1. Der skal opnås 15 point på udvist ”medborgerskab”. Enten i form af 1 års aktivt medborgerskab gennem deltagelse i bestyrelser, foreninger, andre frivillige aktivite-ter m.v. Eller gennem beståelse af en såkaldt medborgerskabsprøve.
2. Der skal opnås 15 point på supplerende integrationsrelevante præstationer. Det kan være gennem bestået prøve i Dansk 3 eller gennem beskæftigelse i 4 år eller ved gennemført uddannelse: videregående, professionsbachelor, erhvervsakademi eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Muligheder for dispensation:
Der sker en generel indsnævring i mulighederne for at blive undtaget fra kravene.

1. Førtidspensionister er ikke længere undtaget - kun alderspensionister
2. Handicapkonventionen skal overholdes men andre særlige hensyn er ikke med (min-dre voldsom traumatisering, anden mindre alvorlig sygdom, andre særlige grunde uden for den enkeltes egen kontrol)
3. Evt. dispensation vurderes i forhold til hvert enkelt krav – ikke i en samlet afvejning.

Ikraftræden – hvem gælder de nye regler for?
De nye regler skal gælde ansøgninger indgivet efter 26.marts 2010. Dermed gælder de nye strammere regler også for udlændinge, der har længere tids ophold bag sig og har bestræbt sig på integration i tillid til gældende regler

Øvrige ændringer i udlændingeloven

Udvisningsreglerne skærpes. Der skal kunne udvises på lavere strafniveau og på flere krimi-nalitetsformer, herunder socialt bedrageri og hærværk.

Humanitær opholdstilladelse: Praksis strammes, så det ikke længere har betydning, hvorvidt ansøgeren har råd til at betale den behandling, vedkommende kan få i hjemlandet. Det afgørende bliver alene, om der overhovedet er behandlingsmulighed. Herudover stilles større krav til ansøgninger med hensyn til lægeoplysninger m.v.

Der kommer strammere regler for, hvornår man kan indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, og for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelsen m.v. Stramningerne betyder, at udlændinge, der afleverer deres ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen for sent, kan risikere at skulle starte helt forfra.

Genopdragelsesrejser: Der skal være mulighed for hurtigere inddragelse af børns opholdstil-ladelse, når forældrene har sendt dem på ”genopdragelse” i hjemlandet – ændring fra 6 må-neder til 3 måneder.

Familiesammenføring: Forsørgelseskravet skærpes ved, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget forsørgelseshjælp i de seneste 3 år forud mod nugældende 1 år.

Flygtninges ferieophold i hjemlandet: Der indføres mulighed for at inddrage opholdstilladelsen i en periode på 10 år, også for flygtninge med permanent opholdstilladelse.

2. Ændringer i integrationsloven

Som led i afburokratisering afskaffes deltagerbetaling for danskuddannelse, dvs. de selvfor-sørgere skal fremover heller ikke betale for danskundervisningen.

Udlændingens eget ansvar for integrationen betones i formålsparagraffen i integrationsloven. 

Personkredsen i integrationsloven udvides så også selvforsørgede (ægtefæller) og EU-borgere er omfattet af integrationsindsats.

Den kommunale integrationsindsats todeles i et integrationsprogram for flygtninge og fami-liesammenførte og et introduktionsforløb for indvandret arbejdskraft m.v.

Kommunerne får ansvaret for at etablere et særskilt kursus i danske samfundsforhold, kultur og historie. Kurset bliver på 40 timer, og skal tilbydes inden for 4 måneder.

Der etableres en såkaldt medborgerskabsprøve. Prøvens sproglige niveau bliver Dansk 2, og den faglige sværhedsgrad bliver lidt under indfødsretsprøven. Prøveformen bliver multiple choice. Der skal betales gebyr for at gå op til prøven. Første prøve forventes afholdt i 2011.

Der gives hjemmel i integrationsloven til at kommuner kan dække rimelige udgifter for værtsfamilier, der har udlændinge til middag eller med på udflugt.

3. Ændringer i Valgloven

Valgloven ændres, så der først er kommunal valgret efter 4 år mod nu 3 år.

4. Det mener Dansk Flygtningehjælp

Læs Dansk Flygtningehjælps høringssvar

Læs den seneste pressemeddelelse i forhold til lovpakken

<- tilbage