Frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere i Dansk Flygtningehjælps rådgivninger yder gratis og uvildig rådgivningen i blandt andet udlændingeloven og integrationloven.
Vores rådgivninger er placeret over hele landet og yder gratis, anonym, og professionel rådgivning inden for juridiske, psykologiske og sociale anliggender.
Det kan for eksempel være hjælp til at forstå afgørelser og breve fra offentlige myndigheder, vejledning om behandlingsmuligheder, samt håndtering af forskellige problemer og konflikter. Vi behandler spørgsmål om for eksempel familiesammenføring, opholdstilladelse, integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik, og om psyko-sociale forhold.
Flygtninge og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark.
Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe dig med at finde en bolig, og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. Derfor skal du selv medbringe en person, du har tillid til, som kan tolke for dig, hvis du har behov for en tolk.





